Springfiduserne - drenge 4-5 år

Her handler det om at få brugt sin krop alsidigt og samtidig få en god oplevelse ud af det. Vi sørger for at drengene får styrket de grundlæggende bevægelsesmønstre, mens tiden går med fantasilege, springbaner med mange redskaber og fart over feltet. Drengene skal kunne gå hjem og glæde sig til næste gang, og måske nyde at de nu har prøvet / turdet noget nyt.

Springfiduserne - drenge 5-6 år

Vores lege og redskabsbaner tager udgangspunkt i drengenes motoriske formåen, så de bliver bedre til at beherske deres krop. Drengene vil gennem lege og springbaner med mange redskaber få basale færdigheder til videre springindlæring. Også her sætter vi arbejdet med grundmotorisk og bevægelsesglæde i højsædet. Det er vigtigt for os at drengene synes det er sjovt og udfordrende, så de også fremover har lyst til sport.

Spring, Piger 6 - 7 år

Beskrivelse mangler

Spring, Drenge 7 - 9 år

Springdrenge 7-9 år er holdet for dig, som gerne vil udfordres og have det sjovt gennem din træning. På holdet vil vi lære de grundlæggende spring ( håndstand, vejrmølle, salto osv. ). Samtidig vil der indgå leg og rytmiske øvelser i træningen, både for sjov og for motorikken. Der vil være fokus på den enkelte gymnast, men også på holdet som helhed. Dette vil ende ud i en lokalopvisning i slutningen af sæsonen. Så er du en frisk dreng, så kom og spring med os.

Spring, Piger 8 - 9 år

Springpiger 8-9 år er et gymnastikhold hvor pigerne får lov til at prøve kræfter af med forskellige ting inde for gymnastik verden. Vi ligger primært fokus på at pigerne lærer nogle forskellige springøvelser og bliver dygtigt i deres eget tempo både på bane og i trampolinen. I løbet af sæsonen kommer de også til at prøve kræfter af med forskellige armsving, sammensætnings øvelser, motorik og lidt rytme da de skal lære en serie vi skal bruge til opvisningen i slutningen af sæsonen. Der er plads til alle, både øvet og begyndere. Vi tager det stille og roligt i et tempo pigerne er klar til, så alle kan være med. Vi glæder os til at se en masse friske springpiger når sæsonen starter, og vi er klar på massere af sjov, hygge og gymnastik.

Spring mix 10 - 12 år

Spring mix 10 - 12 år er et hold for både piger og drenge, der kan eller gerne vil lære at springe. Vi varmer op hver gang. At gå på Springholdet indeholder alt fra styrketræning, øvelse i de forskellige spring på måtte, airtrack, trampolin og madras (enkelte spring og kombinationer). De redskaber vi bruger er som middel til at lære forskellige spring. Vi laver også en lille serie som skal med til vores opvisning.. Du behøver ikke at være en øvet gymnast for at komme på holdet. Det vigtigste er, at du er villig til at prøve. Vi skal lære at springe – samtidig med at vi også synes at det er spændende og sjovt at være med.

Spring, Junior mix fra 13 år

Så er der igen i år startet op for junior spring. Vi håber på at se en masse friske drenge og piger, som er klar på at lære en masse spring på trampolin, måtte og andre redskaber samt rytmiske serier. Junior mix 13+ spring og Junior mix 13+ rytme. træner samtidig, så de kan lave et samarbejde.